Sandtigerhajer, toprovdyr, der lever i kystfarvande ud for det østlige USA, har gennemgået drastiske reduktioner i bestandene i løbet af de sidste årtier. At forstå, hvordan disse hajer bevæger sig og interagerer, kan derfor hjælpe biologer med bedre at bevare denne art og fastslå, hvor sårbare de er over for menneskelige aktiviteter.

Om sommeren samles hajerne i det lave vand i Delaware Bay, men de bevæger sig over store afstande og så langt sydpå som Carolinas og Florida i løbet af vinteren og det tidlige forår.

Efter at have studeret mere end 23.000 kaskelot-sange optaget mellem 1978 til 2017 i Stillehavet, har forskere kunne fastslå, at kaskelothvaler bruger karakteristiske vokaliseringer til at identificere sig som tilhørende specifikke klaner.

Disse vokaliseringer kaldes ”identitetskoder” og omfatter sekvenser af kliklyde, der adskiller forskellige sociale grupper. De er forskellige fra ikke-identitetsvokaliseringer, der bruges på tværs af alle de forskellige hvalklaner.

The186-nation Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora (CITES) has voted for the first time to regulate the trade that kills millions of sharks every year.

Havpattedyr er selvfølgeligt ikke hævet over de fysiske love eller processer, der fører til bobledannelse i væv efter dekompression.  Det var engang den fremherskende opfattelse, at dykkende havpattedyr var immune over for trykfaldssyge, men strandede hvaler har vist sig at have gasbobler i deres væv - et tegn på rykfaldssyge. Under alle omstændigheder, hvordan nogle havpattedyr og skildpadder er istand til dykke så dybt og så længe, ​​som de gør, har undret forskerne i meget lang tid.

Australske havforskere har opdaget, at den massive hvalhaj også er planteæder, hvilket gør hajen officielt til det største omnivor (altædende dyr).

Da opbygning af ​​en meget stor krop fordrer en vidt tilgængelig og rigelig fødekilde, kan en plantebaseret diæt udgøre en energimæssig udfordring for disse dyr, medmindre de er i stand til i fornøden grad at fordøje denne fødekilde.

Den var for det første meget større end de søstjerne vi normalt ser i danske farvande, og derudover havde den syv arme, hvilket er usædvanligt da søstjerner som udgangspunkt har fem (eller ti) arme. Under resten af dykket fandt vi flere andre individer, som også havde syv arme, hvilket bekræftede at der var en population af syvarmede søstjerne på stedet.