Ifølge en undersøgelse, der blev publiceret i det videnskabelige tidskrift Journal Proceedings of the National Academy of Sciences, har det vist sig at søpindsvin kan bruge hele deres krops overflade som enorme øjne.

Forskere har længe vidst, at marine hvirvelløse dyr reagerer på lys uden at besidde nogen åbenlyse øjenlignende strukturer, hvilket rejste spørgsmålet om, hvordan dyrene evnede at se.

I en undersøgelse, hvor man observerede hvidhajers adfærd i overfladen ved dykning i bur omkring Guadalupe Island i Mexico, dokumenterede forskere en række forskellige adfærdsmønstre og parametre, f.eks. betydningen af hver enkelt hajs længde og modenhed for om den fangede den tilbudte lokkemad eller ej. Den relative størrelse af hajer spillede også en vigtig rolle i sociale interaktioner mellem individer, hvor mindre hajer gav plads til større, også i de tilfælde, hvor de mindre hajer ankom først til et specifikt sted.

Ålegræs har, som alle andre planter, brug for gødningsstoffer, især kvælstof (N). Hidtil har man antaget, at kvælstoffet optages af ålegræsset gennem blade og rødder fra det omgivende havvand og sediment, altså havbunden. Men i mange af de regioner, hvor ålegræs er mest udbredt, er der kun lidt kvælstof at finde. Og selvom der er rigeligt med kvælstof i havet i sin elementære form (N₂), d.v.s. som opløst gas, kan ålegræs ikke optage det. 

Miljøstyrelsen har meldt ud, at hvis man støder på en pensel-klippekrabbe, bør man indberette det til dem, da arten bør bekæmpes.

Pensel-klippekrabbens naturlige leveområde er Sibiriens og Japans kyster og den er formentlig kommet til Danmark med ballastvandet fra andre lande. Arten blev første gang fundet i Europa i den franske havneby La Rochelle i 1994. Det menes at den blev ført hertil i 1993 af et skib der fragtede biler fra Asien og anløb La Rochelle. Da skibet efterfølgede kom på værft i Hamborg fandt man man i hvert fald seks individer da man inspicerede skroget.

Tilpasninger af adfærd sætter dyr i stand til at klare ændringer i miljøet. Forskning i sådanne tilpasninger har fokuseret på dyreliv på land- i og ferskvands, men få organismer oplever miljøvariationer så ekstreme som dem, der lever i kystzoner, hvor fysiske og sociale forhold kan ændre sig dramatisk på få øjeblikke.

Det gælder i høj grad for rejer der tilbringer det meste af deres livscyklus i klippebassiner langs kysten. Disse bassiner varierer meget i størrelse og hvor meget mad de indeholder.

Søsalat, som er en grøn makroalge af slægten Ulva, er almindeligt forekommende næsten overalt mellem Skagerak og Østersøen.  Planten formerer sig let og vokser hurtigt, hvilket gør den interessant for en ekspanderende akvakultursektor.  Søsalat kan både anvendes i produktion af fødevare og har forskellige biokemiske anvendelser.

Hvad laver hajer, når vi ikke kigger?

For at besvare dette spørgsmål, satte Lauran Brewster, der er fiskebiolog ved Murdoch University, accelerometre på finnerne af 24 citronhajer udfor Bimini-øerne, Bahamas.