Vi var otte rutinerede dykkere og en ikke-dykker, der drog afsted til Tregde. Nogle af os havde tidligere dykket i Norge, men for et par stykker var det det første besøg. Vi tog afsted fra Sønderborg en torsdag morgen, og kørte op til Hirtshals, hvor vi tog færgen til Kristiansand. Da vi nåede frem til feriecenteret omkring kl. 16.30, pakkede vi ud, og gjorde båd og udstyr klar til et eftermiddags- eller aftendyk.

Billede

NATO molen

Vores første dyk var ved den nærliggende NATO mole, som ligger ca. 10 minutters sejlads væk. NATO molen er et nemt dyk at lægge ud med. Her er der mulighed for at lægge båden op ad molen. Når man dykker ned ved NATO molen, kan man dykke ned langs de store betonpiller, der når ned i ca. 15 meters dybde.

Hvis man fortsætter ned ad klippe skråningen, finder man vraget af en fiskekutter på ca. 35 meters dybde. Vraget er forholdsvist nyt og ikke så stort. På turen tilbage kan man ofte finde en masse ting, som folk har smidt ud over molen. Pillerne er også flotte, da der er en del begroning og liv omkring dem.

Billede

Seattle

Fredag begynder med et af de mere kendte vrag, Seattle i Kristiansand. Vejrforholdene var fine til sejlturen fra Tregde til Kristansand, der tager en lille times tid.

Seattle er nok et af de mest kendte vrag i Norge, hvor rigtigt mange har dykket. I begyndelsen af 1940, under Anden Verdenskrig, blev Seattle tilbageholdt af de Norske myndigheder. Tidligt samme morgen som den tyske besættelsesstyrke var på vej til Norge, prøvede Seattle at stikke af. Her blev Seattle fanget i ilden imellem Tyske krigsskibe og den Norske kystbevogtning. Seattle blev ramt, brød i brand, og sank herefter. I dag ligger vraget op ad en skråning på 20-72 meters dybde.

Vi dykkede i tre grupper, hvor første gruppe var på styrehuset, som befinder sig på 50-55 meters dybde. Skorstenen på overbygningen er desværre styrtet sammen, men man kan dog stadig finde resterne. De andre to grupper koncentrerede sig om agterenden, som ligger på ca. 20-40 meters dybde. Efter 25 minutters bundtid er første gruppe nået til agterenden, hvorfra opstigningen påbegyndes.

Efter dykket er det tid til en god pause, hvor der bliver fyldt flasker og spist frokost. 

Billede

Savonmaa / Papirvraget

Om eftermiddagen stod den på et dyk ved Savonmaa også kaldet Papirvraget. Savonmaa ligger ca. 15 minutters sejlads fra feriecenteret. Vraget ligger op ad skærene på 16-25 meters dybde, og kan nemt kombineres med naturdykning.

Savonmaa forliste den 20. januar 1937 på vej fra Finland til Manchester, da det ud for Norges kyst blev overrasket af en storm. Om natten udsendte Savonmaa SOS, men på grund af det barske vejr, kunne redningsbådene først nå frem næste morgen. Da redningsbådene nåede frem, stod Savonmaa på skærene, men der var ingen spor af besætningen på 36 mand. Savonmaa sank ikke helt før i december 1937. Lasten bestod af papirruller til avis tryk og gravstene.

Vraget er meget medtaget af vind og vejr, men er stadig et besøg værd. Man kan stadig se de store papirruller i lasten. Stævnen fremstår meget intakt, og der er et rigt dyre- og planteliv på vraget. Man kan vælge enten at ankre op inde på skæret for så at dykke igennem de imponerede tangskove ud til vraget. Eller man kan gå ned ved den markeringsbøje, der er sat på vraget.

Den forholdsvis lave dybde, giver god tid til at udforske vraget, som også egner sig til de mindre erfarne. Vi vælger at stige ned ved bøjen, som markerer vraget. Efter en lille times dykning og et par runder på vraget, er det ved at være tid til at starte opstigningen.

Efter en lang dag med nogle gode dyk, står den på klargøring til næste dag og aftensmad. Stemningen er god og der blev set frem til næste dags dyk, hvor vejrudsigten også så lovende ud. Det gode ved området omkring Tregde er, at man altid kan finde et sted at dykke uanset tilfælde af dårligt vejr.

Billede

Olivia

Efter morgenmad, var vi klar til lørdages første dyk. Der var planlagt et dyk på vraget Olivia. Olivia ligger ca. 45 minutters sejlads fra centeret i retning af Lindenes. Det kræver imidlertid godt vejr at komme ud til Olivia, da den ligger ved de yderste skær.

Olivia var et dampskib, som på sin rejse fra England måtte søge ly ved den Norske kyst, på grund af dårligt vejr. Skibet blev imidlertid skadet og tog vand ind. Besætningen beslutter derfor at forlade skibet, hvorefter den bliver reddet af andre fartøjer. Dog omkommer et besætningsmedlem under evakueringen.

Senere går to Norske lodser ombord, for at se om de kan redde skibet i land. Ifølge overleveringer opdagede de to lodser, at lasten var fuld af øl, som de begyndte at drikke af. Herefter påsejler de et skær, hvilket resulterer i, at skibet synker umiddelbart efter.

Olivia forliser den 3. april 1869. Vraget bliver genfundet i 1967. Det engelske bryggeri, der bryggede øllet i lastrummet på Olivia, har givet et mikrobryggeri i Mandal opskriften til øllet, som du derfor nu kan købe i Mandal.

Vraget befinder sig på 45-60 meters dybde ca. 100 meter fra skæret.

Da vi ankommer til vraget, er vejrforholdene optimale. Jeg er med på første hold, som går ned på skæret, for at tage en kompaskurs ud til vraget. På ca. 40 meters dybde kan vi se vraget længere fremme. Da vi rammer vraget, sender vi en markeringsbøje op fra stævnen på vraget, som ligger på ca. 45m. De andre hold skal bruge bøjen til nedstigning. På 45-47 meters dybde finder man lasten af ølflasker. Lidt dybere finder man skorstenen og midtskibet. Skruen befinder sig, som den dybeste del af vraget, på ca. 57 meters dybde. Olivia er et imponerende vrag, og er stadig meget intakt i forhold til sin alder. 

Efter 20 minutters bundtid, har vi været en tur rundt om hele vraget. Vi stiger op ved at følge skråningen op til skæret. Skæret er et enormt flot naturdyk, og rejser sig fra ca. 30 meters dybde. Oppe på skæret er der store tangskove og huler i klipperne. Det gør vores dekompression langt mere interessant. Hvis ikke alle skal dykke på selve vraget, er dykket på skæret også turen værd. De andre hold, som dykkede ned ved den opsendte bøje, foretager også deres opstigning langs skæret.  

Vi får også selskab af Aktiv dykkerklub, som også bor på feriecenteret.

Billede

Kjell

Lørdagens andet dyk foregår på motortorpedobåden Kjell, som blev bygget i 1912 i Norge. Den 9. april 1940 lå Kjell til reparation i Kristiansand, hvorefter den blev konfiskeret af Tyskerne, som færdiggjorde reparationen. Kjell indgik herefter i tysk tjeneste under navnet NK02 Dragoner.

Den 28. september 1944 var NK02 Dragoner på vej til Kristiansand, da den blev overrasket af seks britiske Mosquito fly, et møde som Kjell ikke overlever. I dag ligger vraget på ca. 40m dybde ganske tæt på feriecenteret.

Vejret er igen med os og forholdene er gode. Nedstigningen på vraget foregår under en markeringsbøje, som markerer Kjell. Bundtovet står forholdsvist lodret, og vraget kommer til syne på 25 meters dybde. Kjell er forholdsvis intakt, og den store 67mm kanon står stadig på dækket. Der er en del vraggods på vraget, bl.a. ammunition og mange andre spændende ting.

Det er nemt at orientere sig på vraget. Bunden rundt om vraget er af sand. Agterenden ligger ved foden af et skær. Da vi har haft en bundtid på 30 minutter, påbegynder vi opstigningen på skæret som vi følger helt op til overfladen. På skæret er der store tangskove og ofte mange fisk, hvilket igen får tiden på dekompression stop til at gå hurtigere, end hvis vi bare skulle have lagt på et ankertov. Sådan føles det i hvert fald.

Efter dagens sidste dyk, blev alt udstyr pakket og klargjort til næste dyk. Det var planen at køre fra centeret om formiddagen, og tage turens sidste dyk, inden vi igen skulle med færgen for at komme hjem.  

Billede

Mosel

Målet var at komme på Mosel. Vi havde ikke dykket på dette vrag tidligere, men havde fået det varmt anbefalet af Sønderborg Dykkerklub, som havde sagt, at vi burde prioritere dette vrag. Efter dykket kunne vi ikke være mere enige!

Mosel er på alle måder et imponerende vrag, hvor der kan laves mange dyk. Mosel blev bygget i Tyskland i 1937 og var oprindeligt en fisketrawler. I 1939 indgik Mosel i den tyske flåde og bestykket med forskelligt skyts. Den 15. oktober 1944 blev Mosel beordret til at eskortere et skib fra Kristiansand til Arendal. Samtidig var en formation af britiske fly, bestående af 27 Beaufightere og 17 Mosquitos, på jagt efter skibe, der sejlede imellem Danmark og Norge.

Flyene opdager Mosel og fragtskibet Inger Johanne, som er lastet med petroleum. Flyene indleder et kraftigt angreb, som Mosel besvarer med sine luftværnskanoner på henholdsvis 88mm, 37mm og 20mm. I løbet af kort tid eksploderer Inger Johannes last af petroleum. Dette skader også Mosel, som samtidig bliver ramt af flyene. Kl. 15.37 afbryder flyene angrebet, og kl. 15.40 synker Mosel.

Vraget ligger pænt på bunden. med dets højeste punkt på 38 meters dybde, og det dybeste punkt på 51m. Mosel er forholdsvist intakt og med en længde på 50 meter, er der nok at udforske. Kanonerne står stadig på dækket, hvor kanonen i stævnen er det højeste punkt på vraget. Der er ikke nogen markering på Mosel, så man må selv lokalisere vraget og kaste et lod. Da Mosel befinder sig en god bid vej fra Feriecenteret, er det nemmest at tage båden op og køre en times tid, hvorefter båden kan sættes i vandet tæt på vraget. Vi havde lavet en aftale med en privat havn, hvorfra der var en ganske kort sejltid på 10 min.

Da vi kommer ud til vraget, er der også et andet hold danske dykkere på vraget. Vi får hurtigt aftalt, at de lader deres bundtov ligge, så vi også kan bruge det, og at de får det retur på færgen hjem. Bundtovet ligger perfekt på vraget, fastgjort ved stævnen.

Da vi kommer ned til vraget, bliver vi mødt af et imponerende syn. Vi starter med at dykke ned til skruen, for så at tage en langsom tur op ad vraget. Der er rigtig mange detaljer på vraget, hvor der bl.a. stadig står to kanoner. Da vi har brugt vores 30 minutters bundtid, er vi langt fra færdige med Mosel. Så det er absolut ikke sidste gang, vi har besøgt den.

Imellem Tregde og Kristiansand ligger der et tilsvarende vrag af samme type, M1104 Jan Hubert. Her er dybden imidlertid 50-72 meter.

Efter vores dyk på Mosel, var der tid til at grille en pølse, inden vi skulle køre til færgen og vende snuden hjemover efter en fantastisk klubtur. 

Billede

Feriecenteret

Vi har besøgt Tregde feriecenter igennem en årrække. Stemningen og servicen er altid god på centeret, og deres hytter og lejligheder er godt indrettede og har alt det man har brug for. Vi møder også ofte andre danske klubber, når vi bor på centeret. Der er mange gode dykkersteder, som ikke er nævnt i denne artikel, og området byder på dykkersteder til alle niveauer. Hvis man vil have et afbræk fra dykningen, er det også et meget flot område at gå og løbe ture i. Mandal, som ligger ganske tæt på, er også en hyggelig by.

Vi medbringer altid vores egen båd, men der er også mulighed for at booke dykkerture på feriecenteret, hvor man bliver sejlet ud. Dette er bare forholdsvist dyrt. Centeret har også et godt tørrerum til at tørre det våde udstyr. Vi plejer dog at lade alle flaskesæt ligge i båden natten over. Vi har endnu ikke oplevet, at der er forsvundet noget.

Der er ingen tvivl om, at Norge byder på dykning i verdensklasse, og da det kun ligger en færgetur væk fra Danmark, kan vi varmt anbefale at tage en tur nord på.